onsdag den 28. januar 2015

Evaluering af vores gruppearbede

Bloggen har ikke været super aktiv på det seneste, men vi har simpelthen haft så travlt med at få vores projekt til at lykkes. Vi afholdte vores event igår og det gik over al forventning. I dag evaluerer vi og her vil vi skrive vores fælles evaluering:

1. Hvad har I lært?
Vi har alle fået et større indblik i psykisk sårbarhed, men vi har fået forskellige viden afhængig af, hvilken bod vi har stået i og haft ansvaret for.

2. Hvad er det vigtigste I tager med jer?
Vi har lært, hvordan vi hver især agerer i en gruppe. Derudover har vi fået en ny viden om psykiske syge, vi har afstigmatiseret emnet overfor os selv og møder derfor denne gruppe mere åbne fremover.

3. Hvad har været det sværeste ved at være i gruppen?
Vi har været glad for vores gruppe, selvom det til tider har været svært at forene alle vores idéer og arbejdsmåder. Derudover har det været en udfordring at få John med, hvor sproget har været en barrierer. Der skal være meget kommunikation til for at få organiseret alt og det har taget meget energi.

4. Hvornår fungerede jeres gruppe allerbedst?
Når opgaverne var fundet og uddelegeret, og vi var blevet enige om konceptet. Når vi var kommet til en fælles forståelse var motivationen stor. Når vi havde et mål, som vi kunne se, så var det meget nemmere at arbejde sammen hen mod det.

5. Hvor har de støreste udfordringer været?
Få de konkrete opgaver på plads, men det krævede ofte meget diskussion frem og tilbage. I starten da vi skulle forene alle vores idéer. Vi startede som to meget forskellige grupper, der skulle arbejde sammen. Det blev svært igen, da vi skulle indsnævre yderligere. I disse perioder hang forståelsen for hinanden i en tynd tråd og alle kæmpede hver især for deres idé. Derfor kunne nogle godt føle sig overrendt.

6. Hvad har du som menneske lært?
Her er svarene meget individuelle. Bedre forståelse for dansk kultur, og at den faktisk er 70% er ens med egen kultur. At give plads til andre og ikke tage det for personligt. Slippe kontrollen - vi når, hvad vi når. Ikke alt bliver perfekt, og det er faktisk okay. Alle er forskellige, arbejder forskelligt, tænker forskelligt. Være mindre fordomsfuld og dømmende. At turde at rykke sine grænser og tage et ansvar for en gruppe. At være åben er en god ting. Det er spændende at sætte sig ind i andres tankegang.

7. Hvad har I som gruppe lært?
Vi har lært at respektere hinanden og de forskelligheder vi har. At folk kommer med forskellige kompetencer og viden og det er faktisk det, der gør at et gruppearbejde kan blive fantastisk, hvis man forstår at udnytte hinandens forskelligheder. Tingene tager tid, men heldigvis betaler hårdt arbejde sig.

8. Har I nået jeres mål?
Det gik godt i gruppen og det var vel det overordnede mål.

9. Kunne I have gjort noget anderledes? Evt. hvad?
Vi kunne have startet dagen med at forventningsafstemme og lave en tidsplan. Vi lavede virkelig meget dagen inden, og det skulle vi have fordelt bedre. Vi har muligvis holdt for mange pauser, fordi vi ikke rigtig har vidst, hvad vi skulle lave og gå i gang med.

10. Hvad har du lært om dig selv?
Igen meget individuelle svar. John har lært mere mere dansk og mere om den danske kultur. At jeg skal være bedre til at huske, at andre måske også har en idé om hvordan en opgave skal løses, og hvad der kunne være spændende at arbejde med. Nogle gange skal man bare sætte gruppen over sig selv og bide sine frustrationer i sig - det er gruppen man skal kæmpe for og ikke sig selv.
   Jeg har faktisk nogle idéer, jeg gerne vil have trumfet igennem, selvom jeg går meget ind for at give plads til alle.
   Jeg har afstemt nogle forventninger med mig selv - jeg skal lytte til folk omkring mig og de råd de giver mig. Jeg kan godt arbejde i en gruppe, men jeg kan ikke være på i for lang tid af gangen. Det er okay at have en holdning, og vise hvem jeg er og havd jeg vil. Jeg har lært meget om mig selv.

torsdag den 22. januar 2015

Hov

Det kørte så fint og smurt, at vi helt glemte at skrive.. Hov....

torsdag den 15. januar 2015

onsdag den 14. januar 2015

Nye omgivelser = ny energi

Vi tog en beslutning. Vi skal have nye omgivelser. Vi havde suget al kreativiteten og energien ud af Smouenvej, så vi flyttede over på tekøkkenet ved 407. Der var heller ikke noget strøm eller internet... Inden vi flyttede, tog vi dog beslutningerne om dagens opgaver. De kom rimelig hurtigt og vi følte os effektive. Vi er også effektive nu. Der er massere af opgaver og vi har lagt en plan for de mange besøg vi vil fortage. Spørgeskemaet blev gjort færdigt i dag og sendt ud til højskolen og i morgen besøger vi gymnasiet og efterskolen og på mandag tager Rikke og Katrine ind og interviewer en psykisk syg. Vores event bliver også udviklet.
   Projektet begynder virkelig at tage form, og det virker ikke længere så uoverskueligt.

mandag den 12. januar 2015

Bar bund

Nu er der gået et par dage, siden vi mødtes sidst. Ærligt talt er vi alle på bar bund og meget forvirrede. Vi sluttede sidste gang med, at vi skulle gå hjem og tænke over, hvad vores nye brændende spørgsmål skulle være. Efter vores indsnævring og en snak med Poul, så kan vores gamle spørgsmål "Hvordan kan vi løse nogle af psykiatriens udfordringer" ikke bruges længere. 
  Vi startede derfor denne dag med at finde ud af, hvad vi egentlig vil til eventdagen. Vi tænkte tilbage på projektpilen og fandt vores mål med eventdagen og arbejdede os bagud fra det. Så nu har vi igen en plan og nogle opgaver. Vi mangler bare et brændende spørgsmål... 

torsdag den 8. januar 2015

Lær at stå frem!

Vi startede dagen ud med et time om præsentationsteknik og den tog vi straks til os. Første punkt på dagsordenen var nemlig at fremlægge, hvad vi hver især var kommet frem til. Gårsdagens opgaver lød på:



  • Planlæg besøg på psykiatrisk hospitalet
  • Lille oplæg om stress + links, materiale
  • Lille oplæg om depression + links, materiale
  • Finde dokumenterer + andet godt materiale


Vi blev alle meget klogere, vi fik samlet snorene igen og kunne nu stille nye arbejdsopgaver:

  • Søgning på billedmateriale (hjerner under stress og depression)
  • Udkast til spørgsmål til psykiater
  • Udkast til spørgsmål til spørgeskema
  • Planlæg besøg på psykiatrisk hospital
Vi forsætter med at have et meget åbent rum, hvor man siger hvad man tænker og føler, og ingen bliver stødte.
Med hensyn til vores besøg på psykiatrisk hospital har vi skrevet en mail til deres museum og prøvet ringe, men fik intet svar. Dokumentargruppen løb også mod en mur, da den serie, vi havde udset os, var blevet fjernet fra DR's hjemmeside.
Det kan godt være lidt svært at finde ud af hvad man lige skal gøre helt konkret, når det stadig er så tidligt i vores projekt. Vores opgave, vores mål skal lige tage form i vores allesammens hovedet.

onsdag den 7. januar 2015

Nu går vi i gang!

Vores projektpil er færdig, og vi skal også sætte nogle rammer for, hvor bredt vores projekt skal være. Vi skal have lagt en meget konkret plan for den næste uge og uddelegere opgaver. Vores samarbejde kører rigtig godt, og vi er meget entusiastiske og passionerede omkring emnet.
   Indtil videre vil vi rigtig gerne fokusere på stress og depression, da det er de mest udbredte sygdomme i Danmark og også de mest misforståede. Vi slynger "Årh, jeg er stresset" eller "Jeg er totalt deprimeret" ud, men hvor mange ved egentligt, hvad det vil sige at være stresset og deprimeret? Sådan rigtig? Vi har også snakket om et spørgskema til gymnaiset, efterskolen og højskolen for at undersøge, hvad folks opfattelse af disse sygdomme er, om de selv synes de fejler noget, og hvad de tænker, efter vi forklarer den egentlige definition af disse sygdomme.
   Vi skal ind i en undersøgelsesfase, hvor vi finder ud af hvad psykiatriens udfordringer egentlig er, og hvilke eksperter have kontakt til.
  Vi har også allerede gjort os nogle tanker om event-dagen, og det bliver helt fantastisk - glæd jer!

Og vi har fået to nye medlemmer! Velkommen til John og Rikke!